- Velkommen
- Aktivitetskalender
- Din sikkerhed
- Kajak
- Sportsrobåde
- Anmod om medlemskab
- Om klubben
- Bidragydere og partnere

Drømmer du om at komme på vandet og opleve naturen fra en robåd? Hos Birkerød Ro & Kajakklub er det nemt at komme i gang – uanset om du er nybegynder eller erfaren roer. Vi tilbyder roning i både inrigger og outrigger (primært coastal både).
Hvert år i marts starter vi roskole for nye roere der foregår på 10 onsdag aftener, frem til slutning af maj. Her bliver du introduceret til grundlæggende roteknik, sikkerhed og færdsel på vandet. Du vil møde både instruktører og andre medlemmer, så du hurtigt bliver en del af fællesskabet.
Har du roet inrigger og/eller outrigger før? Er du allerede frigivet/certificeret fra en anden klub? Så kan du blive optaget uden at skulle gennem hele roskolen.
Du skal blot kontakte vores rochef som angivet i kontaktlisten her til højre for at aftale en prøvetur. Afhængigt af dit niveau bliver du enten frigivet med det samme, eller tilbudt supplerende instruktion, så du hurtigt kan komme godt i gang i klubbens rammer.
Er for dig der har mulighed for at onsdag eller torsdag formiddag. Her stævner hver onsdag/torsdag 25-30 roere ud på rotur på Furesøen Kl. 10. Bagefter hygger man sig ved fælles kaffebord. Medlemmer der deltager her er typisk over 60 år, og fortsætter så længe de kan ro. Har du ingen ro-erfarinf på forhånd har du mulighed for at blive oplært på et af holdene. Læs mere om formiddagsroning her: Formiddagsroning
Klubben råder over 8 inriggere (4 stk to-åres og 4 stk fire-åres) og 5 coastalbåde (3 stk X1, 1 stk X2, samt en hybrid der både kan fungere som en X3 og en X2 m/styrmand).
Klubben stiller redningsvest til rådighed, hvis du ikke selv har en. Redningsvest/svømmevest er obligatorisk i klubbens både.
Selv skal du sørge for passende påklædning, alt efter vejret.
Når du har gennemført roskolen – eller er blevet godkendt via prøvetur – bliver du frigivet til at ro selvstændigt.
Som medlem får du adgang til et aktivt klubmiljø med fælles ture og træningstilbud. Vi ror primært på Furesøen og de omkringliggende søer, som giver fantastiske naturoplevelser året rundt.
For at starte med at ro i inrigger, skal du kunne svømme 300 meter og være tryg ved vand. For at ro i outrigger skal du kunne svømme 600 meter