Ad hoc roture

Kluboprettede ture

I klubben tilbyder vi også ad hoc ture – fællesture, som opstår lidt mere spontant og ofte planlægges med kort varsel. Det kan være, når vejrudsigten pludselig viser sig fra sin bedste side, eller når gode idéer opstår i snakken før eller efter en tur. Her er der plads til fleksibilitet, initiativ og ikke mindst lysten til at komme på vandet sammen.

Selvom turene er spontane, er trygheden altid i højsædet. Klubben står bag turene, og der vil altid være en erfaren roer med, som tager ansvar for den overordnede koordinering og sikrer, at alle bliver fulgt godt både ud og hjem. Ingen bliver ladt i stikken – uanset erfaring.

Ad hoc turene er derfor et oplagt tilbud for både nye og mere erfarne roere. Er du ny, får du mulighed for at komme med på ture i trygge rammer og lære af andre undervejs. Er du erfaren, er det en god måde at få flere oplevelser på vandet og bidrage til fællesskabet.

Turene kan have mange former. Det kan være længere ture til Lyngby Sø og Bagsværd Sø, en hyggelig tur til Frederiksdal Fribad med middag og retur – eller blot en god, klassisk tur på klubbens hjemmevand. Fælles for dem alle er, at de bygger på lyst, fællesskab og gode oplevelser.

Hold øje med opslag i aktivitetskalenderen eller i klubbens kommunikationskanaler – nogle gange opstår de bedste ture, når man mindst venter det.

Du er altid velkommen til at kontakte turkoordinatoren som angivet på den enkelte begivenhed hvis du har spørgsmål til denne.

Vi håber, du har lyst til at tage med!


Medlemsoprettede ture

Tag initiativ og kom på vandet sammen

I klubben har alle medlemmer mulighed for selv at tage initiativ til ture og invitere andre med. Disse medlemsoprettede ture er en vigtig del af klubbens sociale liv og giver plads til både spontanitet, fællesskab og flere gode oplevelser på vandet.

Vi opfordrer til, at du deler dine turidéer – uanset om det er en kort aftentur eller en længere udflugt. Det er en god måde at samle roere omkring fælles oplevelser og styrke fællesskabet i klubben.

Når du opretter en tur, er der dog nogle få ting, du bør være opmærksom på:

  • Går det tydeligt i opslaget f.eks.
    • Hvor lang eller hvor lang tid du forventer turen tager
    • Hvor går turen hen
    • Er der en speciel forventning til niveau, fart, m.m.
  • Vis hensyn til allerede planlagte og arrangerede ture i klubben
  • Slet eller aflys turen, hvis der ikke kommer tilmeldinger eller du selv ikke kan komme alligevel
  • Husk, at ordningen er skabt for at fremme social aktivitet og fællesskab i klubben

Medlemsoprettede ture er en fleksibel og uformel måde at komme mere på vandet på – og alle er velkomne til at tage initiativ.

Du kan oprette en tur ved at trykke "Opret begivenhed" på siden HER