Vellykket jubilæumsfejring

5. juni 2024 16:00 , af Jens Galatius

I weekenden 1. og 2. juni var så den store fejring af klubbens 75 års jubilæum. 

Et begivenhedsspækket program blev afviklet på pladsen foran klubhuset, der i dagens anledning var omdattet til festplads, samt på Furesøen. 

Lørdagen startede således med fælles morgenbord sponsoreret af Føtex og REMA1000. Det foregik i 2 store telte opstillet i dagens anledning, der gav behagelig skygge for den brændende sol. Vejret var således strålende sol begge dage og op til 25 graders varme.

Efter morgenmaden lørdag, var der dåb af de 2 nye single coastal både af typen LiteRace X1. I tråd med klubbens tradition blev de navngivet med bogstaver fra det græske alfabet; CHI (udtales Ki) henholdsvis RHO. Det var de to coastalroere Anette Reeh og Helena Gustavsson der døbte bådene i vand fra Furesøen og ønskede bådene et godt liv på Furesøen.

Nu var der så lejlighed til at prøve en anden bådtype end den man sædvanligvis benytter. Der var pæn søgning til at prøve nyt. Formiddagen afsluttes med en fællesroning til Frederiksdal hvor alle bådtyper deltog.

Godt hjemvendt fra turen til Frederiksdal var der fælles grill. Valget stor mellem "Byg din egen burger", og der blev spist med sund appetit.

Søndag formiddag var temaet "Sikkerhed på vandet". Der havde vi besøg af "Sejl sikkert" kampagnen der fortalte om redningsveste. Kræftens bekømpelse kommed deres solkampagne, hvor de redegjorde for betydningen af at anvende solcreme. Endelig var der en workshop om hjerteredning. 

På søen gennemførste 2 inriggere kæntringsøvelser. En række af klubbens kajakroere viste deres færdigheder i kajakkerne

Derefter var der mad til ganen fra en til lejligheden hyret foodtruck. Formanden Jens Galatius holdt en lille tale og formanden for Rudersdals kommunues Kultur og fritidsudvald Knud Skalborg holdt tale og lykønskede klubben på vegne af kommunalbestyrelsen.

Dagen sluttede med et stort kagebord.

Billeder fra dagen

Du kan se billeder fra dagen her: 75års jubilæum (memberlink.dk)

Har du billeder du vil dele med os andre, så send dem til formand@birkeroed.roklub.dk

så bliver de også lagt på hjemmesiden.