Standerstrygning og vinterroning

31. oktober 2023 10:26 , af Jens Galatius

Rettelse: Det var ikke Elisabeth, men Anne Marie Kastrup der arrangerede standerstrygningsmiddgen sammen med Jette.

Lørdag den 28. oktober var det igen blevet tid til den historiske standerstrygning, der sætter punktum for sommersæsonen. Dagen kom med fint stille vejr der rigtig indbød til en rotur. Ikke mindre end 16 kajakroere og 11 inriggerroere benyttes lejligheden til en sidste tur på vandet inden sæsonen lukkede.

Kl 16 holdt formanden Jens Galatius tale om den forgangne sæson, og sagde bl.a.

”Så er endnu en fin ro-sæson afsluttet. Om lidt tager vi standeren ned for at markere denne afslutning. Men inden da, lad os glæde os lidt over den nys overståede sæson.

Som sædvanligt har sæsonen budt på både godt og mindre godt rovejr.

Sidste år lancerede vi en ny bådstrategi for baglænsroning, der betød, at vi tog hul på en fornyelse af vores flåde Allerede i juli sidste år fik vi den nye Liteboat Trio, ”TAU”  

I år kom så Omikron til starten af sæsonen og i maj kom DELTA.

Det er jo altid spændende når vi får nye både, hvordan de bliver modtaget og hvor meget de blive brugt. Det er således en fornøjelse at se, at Omikron er den mest anvendte 4-åres inrigger med 86 ture på vandet. Mens DELTA er den næstmest anvendte 2-åres inrigger med 124 ture på vandet.

Ikke mindre end 182 roere har været på vandet i år. Den der har taget flest ture har været ude 282 gange, mens 11 kun har været 1 gang på vandet.

Vores både har sammenlagt været 2431 ture på vandet i sæsonen. Der har været 1582 kajakture med lige så mange kajakroere. Der har været 2273 ture med både til baglænsroning (med i alt 2860 roere)

Ikke mindre end 5 roere har kvalificeret sig til en guldåre ved at have roet mere end 1000km i sæsonen, mens 7 har kvalificeret sig til en sølvåre ved at have roet mere end 750km.

Der er også blevet roet i ergometer i sæsonen i alt har 26 registreret deres ture i ergometer med til sammen 109 ture. Men jeg er ret overbevist om at der er et mørketal, da ikke alle registrerer deres roning i ergometer. Det vil jeg meget gerne opfordre til så vi også her registrerer vores roning så vi kan følge med i brugen af udstyret.

 

Uddeling af årer

Som så ofte før, er det Jan Sørensen der har roet mest, han er her ikke i dag, men fortalte at han 25 gange har kvalificeret sig til en åre.

Jan Sørensen

1

282

3009

Jette Vestergaard

2

215

2104

Ervin Birk

3

125

1300

Niels Ørnbjerg

4

105

1145

Lise Madsen

5

85

1001

Kirsten Flod

6

95

941

Anette Reeh

7

52

919

Hanne Doeleman

8

67

910

Robert Doeleman

9

69

908

Klaus Kornerup

10

85

856

Lene Kjær Nielsen

11

66

804

Gunnar Hallsson

12

67

760

 

Standernedtagning

2023 blev også året, hvor vi for første gang flagene med en stander med det nye logo, Det ser ud til at den har lidt under sæsonens blæsevejr og er blevet slidt i spidsen.

Traditionen tro er det en af klubbens ældste medlemmer der stryger standeren. Og det vil Jørgen Kleisdorff nu gøre nu.

  • Stander nedtages

Tak til Jørgen for standernedtagningen. Tak til jer alle for en god sæson.” Sluttede Jens Galatius.

 

Standerstrygningsmiddag

Den traditionsrige standerstrygningsmiddag var igen i år velbesøgt med 36 deltagere. Jette Vestergaard og Anne Marie Kastrup stod igen i år for arrangementet. Der bestod af drinks, en fin buffet med 3 slags kød samt cheesecake til dessert. Deltagerne havde en hyggelig aften og der var stor tak til arrangørerne.

 

Fint fremmøde til arbejdsdag søndag den 29.  oktober

Mere end 20 medlemmer mødtes søndag den 29. oktober til arbejdsdag i klubben, der i år blev ledet af husforvalter Jan-Erik Messmann. Der blev startet med morgenmad mens opgaverne blev fordelt.

Trods det meget våde vejr, trodsede en gruppen regnen og fik klippet buske ned og fjernet spindelvæv fra husfacaden. Det blev endda skiftet et råddent bræt i broen.

Indendørs blev der ryddet op, og vasket af i køkkenet, i klublokalet og det lille motionslokale. De nye romaskiner blev samlet og opstillet, men ny afmærkning på gulvet.

I bådhalen blev der fejet gulv og ryddet grundigt op.

Afslutningsvis var der frokost til de fremmødte, med rester fra lørdagens standerstrygningsmiddag.

Så alt i alt står klubhuset og omgivelserne klar til at gå ind i vintersæsonen. Tak til alle jer der kom og var med.

 

Vintersæsonen starter nu

Fra søndag den 29. er det vintersæson og vi roer vi efter vinterregler, se opslaget på opslagstavlen. Eller på Memberlink. Men også indendørs er der muligheder.

Du finder vinterreglerne vedhæftet denne mail

 

E-roning

Vi har anskaffet 3 nye romaskinerne og pensioneret den ældste af de eksisterende. Så nu er der 8 maskiner til rådighed for samtidig e-roning i klublokalet

Der bliver snart startet nye hold op for vinteren, men husk at alle er velkomne til at benytte dem. Husk at registrere jeres roning i maskinerne på linje med ture på vandet. Det kan bekvemt gøres i Memberlink appen, eller på hjemmesiden under Rokort

Vedhæftede filer