Obligatorisk frigivelse til vinterroning (Baglænsroning) Spørgsmål og svar

29. oktober 2024 11:00 , af Jens Galatius

Siden vi meldte ud om obligatorisk vinterfrigivelse – også for baglænsroere, har jeg har modtaget en række spørgsmål til kravet. Jeg skal her prøve at besvare dem bedste muligt.

Spørgsmål: Hvordan ser jeg om jeg er frigivet til vinterroning?

Du kikker på medlemsbeviset i ”GoMember-appen”. Det finder du ved at trykke på de 3 streger til højre i bundmenuen på appen. Det bringer dig frem til en menu hvor du kan vælge ”Medlemsbevis”.

Er der ikke et menupunkt "Medlemsbevis", så skal du opdatere appen via telefonens app-store.

Spørgsmål: Hvorfor indføres dette krav nu, og så sent på året?

Efter lange og svære dialoger i bestyrelsen sidste vinter besluttede vi at skærpe vores sikkerhedsregler. Når vi sammenlignede os med DFfR’s anbefalinger og med andre klubber omkring os, var vores sikkerhedsregler på inriggersiden for slappe. Derfor indførte vi i foråret tvungen brug af redningsvest hele året, samt elektronisk registrering af svømmeerklæringer, så vi nemmere kan følge op.

Nu er turen så kommet til vinterroningen. Efter fornyet dialog, i starten af efteråret, med vore naboklubber fandt vi ud af at vore vinterregler var for slappe. Derfor indførte vi skærpelserne med kort varsel, ud fra devisen: "Når vi tror det styrker sikkerheden for vore roere, kan vi ikke vente med at indføre det til næste år". Tænk hvis der skete noget?

 Spørgsmål: Vi har desværre ikke mulighed for at deltage i vinterfrigørelseskurset hverken tirsdag eller søndag. Betyder det så, at vi ikke må ro hele vinteren?

Kurset er som nævnt obligatorisk. dvs. uden kursus ingen vinterroning.
Der er planlagt 3 kurser, på forskellige ugedage, så alle har en mulighed for at finde en dag de kan deltage.

Vil I gerne ro i vintersæsonen, så kan jeg kun anbefale at I gør en indsats for at deltage i kurset.

Roere, der ror både kajak og inrigger/outrigger og som har taget vinterfrigivelseskurset for kajak, behøver ikke at tage kurset for baglænsroning også, men er meget velkomne til kurset.

Spørgsmål: Er det mon muligt at optage mødet, så vi kan tilgå det online efterfølgende?

Kurset bliver ikke optaget på video. Det er vigtigt, at man er tilstede og kan deltage i debatten. Det drejer sig om jeres sikkerhed, det kan vi ikke tage let på.


Spørgsmål: Der blev ved Standerstrygningen sagt at kravet om 150 km roning gælder roning i det foregåede år, ikke blot i sommersæsonen

Det er korrekt. Efter dialogen på det første Vinterfrigivelseskursus, blev det besluttet at kravet om 150km i den pågældende bådtype kan måles på roning i bådtypen indenfor det seneste år.

Spørgsmål: Jeg hører, at der ved Standerstrygningen blev sagt at der er masser af dispensationsmuligheder.

Der er ikke "masser" af dispensationsmuligheder. Erfarne roere med flere års roerfaring, der af ”gode grunde” ikke har nået at ro 150km i bådtypen, indenfor det seneste år, kan – efter individuel vurdering - opnå dispensation for kravet roede km. Henvendelse sker til rochefen Marianne Vittrup.

Spørgsmål: Jeg har roet mange km i inrigger, men ikke helt nok i TAU. Betyder det at jeg ikke kan ro TAU i vinter?

Vi har besluttet at roning i TAU, med 2 roere og en styrmand, kan sidestilles med at ro i inrigger. Det er stadig en forudsætning, at alle i båden er er frigivet som ”Coastal/hybrid roer” og at mindst en er ”korttursstyrmand”. Tjek i medlemsbeviset.

Spørgsmål: Er der både vi ikke må ro i denne vinter?

Som normalt er vinterroning i inrigger og coastal tilladt, mens sculler ikke er tilladt. I tillæg hertil, har vi besluttet at ro-forbuddet også gælder de nye coastal 1X både CHI og RHO, (men altså ikke de ”gamle Coastal både MY og ETA) da vores erfaringer med de nye både endnu er begrænsede.

Spørgsmål: Er der tænkt over medlemsbetalingen for de inriggerroere, der ikke har nået det nye 150 km krav i sommersæsonen? Jeg tænker på de medlemmer, der har betalt for ET ÅRS medlemskab, men nu ikke må ro i vintersæsonen. Mon disse medlemmer da har mulighed for at få en del af deres betaling retur? Og en anden problemstilling; Hvis disse medlemmer får mulighed for at forlade klubben med noget betaling retur ifm vintersæsonen, kan de da indmelde sig igen til april uden indmeldelsesgebyr? Eller kan de få vintersæsonen alene med ergometerroning til en billigere pris? Der var jo ingen der kendte til, at et sådan krav ville komme da sommersæsonen startede.

Med din kontingentbetaling, køber du dig ret til at ro i klubbens både (de både du er frigivet til), samt i ergometrene. Du kan ro meget eller du kan ro lidt. Det ændrer ikke ved kontingentet. Det er en fast afgift og ikke en kilometerafgift. Det er derfor ikke muligt at få kontingentrefusion hvis man ikke udnytter mulighederne for at ro.
Heller ikke hvis man melder sig ud i løbet af året.

Det er ikke muligt at melde sig ud af klubben og få refunderet kontingent for resten af året, For så at melde sig ind igen til foråret. Vær også opmærksom på at vi har et indmeldelsesgebyr, som man i givet fald skulle betale igen.

Spørgsmål: Da vores nye medlemmer startede i april betalte de medlemskab, for at kunne ro på vandet et år. Og dengang var der ikke et 150 km vinterfrigivelseskrav. Jeg synes ikke det er fair, at de medlemmer, der ikke har roet 150 km, dermed ikke får den mulighed de har betalt for. Jeg synes, de bør dispenseres økonomisk.


Det er vigtigt for mig at understrege, at det drejer sig om sikkerhed.

Er du ny roer fra i år, og ikke har roet 150km så er du i klubbens øjne ikke rutineret nok til, at vi kan være trygge ved at du går på vandet. Det er et krav du finder eksisterer de fleste roklubber rundt om os. Vi har alt for længe være for slappe i vore sikkerhedskrav her i klubben. Det er det vi strammer op på.

Du taler om det er fair? Tænk lige over, om det er fair hvis klubben sender urutinerede roere ud på koldt vand med risiko for at forulykke?

Omkring økonomien har jeg svaret ovenfor.

 

INRIGGER OG COASTAL VINTERFRIGIVELSESKURSER

Vinterfrigivelseskurserne for baglænsroere foregår henholdsvis den onsdag d. 23. oktober kl. 19:30 (Overstået), tirsdag d. 29. oktober kl. 19:30 samt søndag den 3. nov. Kl. 9.00 i klubhuset. Tilmelding sker på aktivitetskalenderen.

Jens Galatius, Formand

29-10-2024