I begyndelsen af 1949 fandt to "gamle" roere sammen. Et par mænd, der just var kommet til Birkerød, isenkræmmer Aage Pabst fra Roskilde og redaktør Herluf Larsen fra Hillerød, der havde roet i henholdsvis Roskilde Roklub og Fredensborg Roklub. De to herrer fik samlet en kreds af interesserede og der blev indbudt til et møde på Hotel Birkerød Kro den 19. januar 1949. Et halvt hundrede af byens borgere mødte op og der blev nedsat et udvalg, som udover initiativtagerne kom til at bestå af Arne Jacobsen fra Gøngehuset ved Sandbjerg. Aage Pabst blev formand for udvalget.
Da Birkerød er omgrænset af de to store søer, Sjælsø og Furesø, fandt man, at der på en af søerne måtte være muligheder for at etablere roning. Den mest ideelle ville være Sjælsø med dens faste søbredder og beliggenhed godt i læ mellem høje bakker, men Gentofte kommune, der havde vandindvindings retten, modsatte sig ethvert forsøg på en udvidelse af sejladsen på søen. Den gang havde man i tankerne, at søens overfladevand skulle anvendes som drikkevand og derfor kunne yderligere færdsel ved og på søen ikke tillades. Udvalget vendte sig derpå mod Furesøen, der jo også havde den fordel, at der var mulighed for roning på de tilknyttede kanaler og søer. Det var dog ikke så lige til en sag, fordi der var et tilsyneladende bundløst morads der hvor Kommunen grænser ned til søen, men vanskelighederne var til for at overvindes og det blev de.
Tirsdag den 29. marts 1949 blev der indkaldt til stiftende generalforsamling på Hotel Birkerød Kro. Udvalgsformand Aage Pabst bød velkommen til de ca. 50 fremmødte og rettede en særlig velkomst til sognerådsformand Kaj Jensen, Birkerød, formanden for Roskilde Roklub, Henning Christiansen, samt de tre guldmedalje vindere fra Roskilde Roklub, der havde vundet guld ved olympiaden i sommeren 1948 i London, repræsentanter fra Fredensborg Roklub samt for- manden for idrætsforeningen Skjold, murer Berthel Knudsen.
Efter at depotejer Arne Holst var valgt til dirigent, afgav Herluf Larsen en beretning over udvalgets arbejde. Da man havde vedtaget foreningens stiftelse og gennemgået de foreslåede vedtægter, valgtes den første bestyrelse. Den kom til at bestå af Herluf Larsen som formand, næstformand blev depotejer Arne Holst, direktør Erling Fogh blev sekretær, mens fabrikant Hans Andersen blev foreningens første kasserer. Isenkræmmer Aage Pabst blev rochef, maskinmester Holm blev vicerochef og snedkermester Wøldike Blev materielforvalter.
Kontingentet blev fastsat til 6 kr. per måned for medlemmer over 18 år og 3 kr. per måned for medlemmer under 18 år. Kontingentet gjaldt de 6 sommermåneder. Derudover blev bestyrelsen bemyndiget til at fastsætte et vinterkontingent. Vinterkontingentet blev fastlagt til 4 kr. per måned for medlemmer over 18 år og 2 kr. for medlemmer under 18 år. Hertil kom et indmeldelsesgebyr på 10 kr. En liste gik rundt og der tegnede sig 21 mandlige roere over 18 år, 5 under 18 år, 4 kvindelige medlemmer og 4 passive medlemmer.
På bestyrelsesmødet lørdag den 9. april 1949 blev det besluttet for 3.500 kr. at købe en barak fra Ry Flyveplads som klubhus. Klubben fik to brugte både fra Åbenrå Roklub; en 4 åres inrigger og en 2 åres inrigger. Bådene skulle istandsættes, og det blev gjort på Trælasten.
Så gik man i gang. Entreprenørfirmaet T. Winkel foretog en række bundundersøgelser. Det store bor røg uden besvær den første halve snes meter ned i søbredden og let gik det også med de sidste meter, til man omkring en lille snes meter nede fandt fast sandbund. Det stod straks klart, at skulle der bygges et klubhus her måtte der piloteres både til klubhuset, ophalerplads og bed- ding. Grunden hvor det var påtænkt at klubben skulle placeres ejedes af Direktør Schou- Kjeld- sen, og det tog en del tid inden kommunen fik truffet aftale med Schou-Kjeldsen om overtagelse af grunden. Dertil kom, at der på grunden var tinglyst en jagtleje kontrakt til fuldmægtig Rudolf Sand med en årlig leje på 1.000 kr., der først udløb i 1954.
Efter at have indhentet tilladelse fra de kommunale myndigheder og fra fredningsmyndighederne gik man i gang med fældning af den tætte bevoksning. Alt kvaset blev spredt over et stort areal. Oven på dette blev tilkørt murbrokker og senere et tykt lag slagger fra det nu nedlagte Tornevangs teglværk. Derpå et lag fast grus, og så havde pladsen foran det kommende klubhus pludselig fået fast bund. Inden byggeriet kunne gå i gang måtte en omfattende pilotering finde sted. Ved velvillig hjælp fra Rude Skov fik man hentet det ene læs granstammer efter det andet. De 8 meter lange stammer blev trykket ned i jordbunden med to pæle oven på hinanden. Så var man 16 meter nede på fast bund, og funderingen kunne begynde. Beton og store jerndragere blev støbt på kryds og tværs hen over de nedrammede pæle. Man anede så småt klubhusets konturer.
Fabrikant Hans Andersen påtog sig nedrivningen og hjemtransporten af den gamle tyskerbarak fra Ry Flyveplads. En skønne dag lå så en kæmpe stabel brædder og hele træelementer, og rejsningen af huset kunne begyndes. Med sagkyndig bistand af tømrermester Arne Olsen fik de efterhånden flere og flere medlemmer huset op at stå. Et omfattende reparations- og malerarbejde tog sin begyndelse. Da fabrikant Hans Andersen samtidig forærede et pænt beløb til opmuring af en pejs med tilhørende skorsten i det store samlingslokale, og da tingene efterhånden kom på plads med bådhal, toiletter, køkkenfaciliteter, bestyrelsesværelse med videre, kunne man se tilbage på en enorm indsats. Men man havde også fået et klubhus, der blev anerkendt fra alle sider, og som i mange år fremover var ramme for Birkerød Roklub.
Men starten gjordes naturligvis ikke uden penge. Aage Pabst og Herluf Larsen gik i den daværende Handelsbank på Hovedgaden 41 og skrev begge på en veksel til et par tusinde kroner. Så var startkapitalen hjemme og man kunne også begynde at tænke på de første både. Mandag den 2. maj 1949 blev det vedtaget at bestille den første nye 4-årers inrigger samt end del årer, men den første tur fandt sted Store Bededag 1949 i tre både lånt af Københavns Roklub. Der blev ikke alene bygget, der blev skam også roet fra allerførste færd.
Først hen imod slutningen af oktober 1949 kunne rejsegildet finde sted, men det var et rejsegilde der lovede godt for det videre byggeri. Søndag den 13. august 1950 kunne den festlige indvielse så finde sted. Da var alt klart. Kommunen havde anlagt en vej ned til klubhuset. Ude som inde skinnede alt i strålende farver og de første både var for længst ankommet.
I 1955 blev der indlagt elektricitet og i 1962 blev der for første gang indlagt vand i det gamle klubhus.
Det første klubmesterskab fandt sted i slutningen af august 1949. Der var et stort deltagerantal og de mange tilskuere langs bredden overværede i spænding den første officielle kaproning på Furesøen. Der blev roet bravt af alle og det var tydeligt, at man ikke alene havde bygget, men også havde haft tid til at passe det væsentlige, nemlig træningen. Den første mesterskabstitel for damer blev erobret af Lis Henningsen og Rigmor Landsdorff Jørgensen med U. Jensen som styrmand.
For herrernes vedkommende blev det Hans Holm og Ulf Christensen med Herluf Larsen som styrmand, der fik overrakt mesterskabsmedaljerne.
Men også på anden vis fremgik det, at der var afsat passende tid til roningen. Ved efterårets generalforsamling i 1949 kunne formanden, redaktør Herluf Larsen oplyse, at roklubbens medlemmer havde foretaget 246 ture med tre både og roet ikke færre end sammenlagt 1.340 km på Furesøen. Formanden kunne samtidig oplyse, at man i Birkerød Sparekasse havde fået udbetalt de første 7.000 kr. af det samlede lån på 20.000 kr., som sognerådet stillede garanti for. På samme generalforsamling blev de første sølvårer i klubbens korte tilværelse uddelt. De gik til Rigmor Landsdorff Jørgensen, Uffe Riis Jensen og Hans Peter Andersen for det størst antal roede kilometre i den korte periode ro- klubben havde eksisteret. Der var tale om 172, 174 og 174 km.
Grundet mangel på både foregår instruktionen ved klubbens start i Københavns Roklub.
Indvielsen blev en af de største og mest pompøse fester i klubbens historie og den gav genklang landet over og fik en strålende omtale i radioen ved redaktør Gunner "Nu" Hansen, i næsten samtlige dagblade, samt i hele den lokale distriktspresse. Derudover fik festen den fineste omtale som tænkes kan i Politikens den gang så udbredte "Idrætsbladet" samt naturligvis i bladet "Roning", det officielle organ for Dansk Forening for Rosport.
Når man tog i betragtning under hvor beskedne, vanskelige og undertiden økonomisk uoverkommelige forhold det hele kom op at stå på, var det en dag stifterne og de daværende medlemmer kunne tænke tilbage på med en vis stolthed. For første gang vejede det store officiel- le splitflag fra en nymalet flagstang ved klubhuset, med guldbogstaverne D.F.f.R. over et par korslagte årer, ligeledes i guld. Kronen skulle sættet på 1 ½ års ihærdige anstrengelser. Præcis kl. 15.00 besteg formanden, redaktør Herluf Larsen, talerstolen og bød de usædvanligt mange gæster fra byen, omegnen, honoratiores og gæster fra naboklubber velkommen. Derpå fik byggeudvalgets formand, direktør Erling Fogh ordet. Han gav en udførlig redegørelse fra klubbens tilblivelse frem til dagen. Der blev rettet en varm tak til alle gode medvirken- de kræfter, de mange frivillige hjælpere, myndigheder, kommunale og andre, samt til Dansk Forening for Rosport, til Dansk Idræts Union og til en række lokale håndværkere, der alle havde ydet en strålende indsats samt til en række lokale og udenbys firmaer, der ligeledes havde ydet uvurderlig støtte ved bidrag og fremskaffelse af materialer.
Direktør Erling Fogh overrakte "Den Gyldne Nøgle" til direktør Axel Halsten, som var blevet sognerådsformand og som efter nogle velvalgte ord erklærede klubhuset for indviet. Så videregav han nøglen til formanden på hvis kommando klubbens smukke stander, den store blå vimpel med de røde bog- staver "B.R" i et skjold på hvidt bånd, gled til tops fra masten på klubhusets tag. Portene blev åbnet og de mange fremmødte strømmede ind i huset, hvor der var dækket op med vin og kransekage, der som alt andet den gang var skænket af velvillige lokale firmaer. Der var enkelte gaver til de roere, der under byggeriet havde ydet en særlig indsats. Således en syvarmet bronzelysestage til Rigmor Jørgensen, der modtog denne som repræsentant for pigernes indsats og en til Uffe Riis Jensen på de mandlige roeres vegne. Endelig fik den allestedsnærværende, ihærdige og utrættelige sommer husbeboer, grosserer Carl Hansen, en meget smuk erindringsgave.
Han, der ikke selv var roer havde fundet, at der ikke kunne gøres nok for de unge, friske rosportsfolk.
© 2011-2025
