Benyt altid rednings- eller svømmevest

I mange år, har der været obligatorisk brug af  svømme- eller redningsvest ved roning i kajak og sculler, mens det for inrigger, hybrid og coastalbåde har været tilladt at undvære redningsvesten i sommersæsonen, når vandet var varmere end 10 grader.
 
Nye skærpede krav - bær adtid redningsvest - året rundt!
Som du kan se i artiklen til højre, er det, ved bekendtgørelse, påkrævet, at der er redningsveste med ombord til alle i en båd. Der er ovenikøbet bødestraf for ikke at have det. Kravet er, at der er en rednings- eller svømmevest med til alle der er ombord. At tage på vandet uden en rednings-eller svømmevest til alle, er altså ulovligt. 
 
Det bedste er selvfølgelig. at have rednings- eller svømmevesten på. Men har du ikke det, skal du ifølge bekendtgørelsen, medbringe en redningsvest, der er tilpasset specielt til dig. Du skal på hele turen sikre dig, at den vest der passer til dig, er lige indenfor rækkevidde.
 
Det er notorisk svært at tage en redningsvest på hvis du først er i vandet. Er det en selvoppustelig redningsvest er det i praksis umuligt at tage den på.
 

For at overholde lovgivningen, og øge sikkerheden for medlemmerne, udvider bestyrelsen kravet om obligatorisk brug af rednings- eller svømmevest ved roning, fra at omfatte kajak og sculler, til at omfatte alle klubbens både.

Kravet gælder hele året, uanset vandtemperaturen.

Det er fremover således obigatorisk, at bære svømme- eller redningsvest ved roning i kajak, inrigger, sculler og coastal/hybrid både, hele året rundt.

Disse regler gælder fra 2024-sæsonen.

Klubbens redninsgveste

Birkerød Ro & Kajakklub tilbyder 2 typer af redningsveste til baglønsroerne. Den ene er Baltic 150N, der har været standard for vore inriggerroere gennem en lang række år. Det er en letanvendelig god redningsvest der dækker fra 40 til 150 kg legemsvægt. 

Da en del af disse veste er ved at være for gamle (mere end 10 år) har vi i februar 2024 indkøbt 16 Secumar Mystic 150N som afløsere for 16 af Baltic vestene. Der er tale om en automatisk vest. Dvs. den puster sig op efter få sekunder, hvis man falder i vandet. Secumar Mystic vesten er en smule kortere end Baltic vesten.

I de senere år har vi også benyttet Secumar Secufit vesten. Den er kortere end Baltic redningsvesten, og er indnu nu benyttet til coastal/hybridbådene samt scullere. De er specielt udviklet til rosport og kan derfor benyttes i alle vore både.

Du kan høre mere om Secumar Secufit Vesten i denne video

 

 

Klubbens svømmeveste

Til kajakroning tilbyder klubben primært 2 svømmeveste, nemlig Baltic Canoe svømmevest og Baltic Dinghy Pro.

 

Lovgivningen omkring brug af rednings- og svømmeveste

Skal du have redningsveste ombord?

Som roer, er du underlagt “Bekendtgørelse om redningsveste i mindre fartøjer”, som trådte i kraft d. 1. december 1992. I førnævnte bekendtgørelse, fremgår det at alle fartøjer, som ikke er fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller svømmeveste til alle ombord – i rette størrelser. 

I dag, er det for de fleste helt naturligt at anvende sele, når de kører bil, men det er endnu ikke alle der anvender redningsveste, når de færdes på havet. Det er dog ikke et krav, at du bærer din redningsvest under sejladsen, men derimod blot at den er med ombord.

Det er valgfrit, om man vil opfylde kravet, med en svømmevest eller en redningsvest, men det er et krav at:

Rednings- og svømmeveste skal være typegodkendt efter anerkendte normer, herunder SOLAS- og EF-typegodkendt eller DVN-varedeklareret.
Kilde: Retsinformation.dk

Bøden for manglende redningsvest, udgør i skrivende stund kr. 1.500,- pr. manglende redningsvest. Det kan altså hurtigt blive en  dyr fornøjelse, hvis I er flere personer ombord.

De rednings- og svømmeveste klubben stiller til rådighed er alle type-godkendte.

Årligt tjek af Secumar Secufit 150N redningsvest

Alle vore rednings- og svømmeveste i klubben gennemgår i løbet af vintersæsonen et tjek, for at sikre at de virker som de skal. Nedenfor kan du se hvordan det gøres.

 

 

Vejledninger til vore redningsveste

Her kan du hente vejledningerne til vores redninsgveste:
Secumar Securifit:
Secumar Mystic 150N:
Baltic Winner 150N:
Servivevejledning til Baltic oppustelig redningsvest